Børneguiden

Tun og andre store vilde fisk kan have et højt indhold af kviksølv. Kviksølv findes som en miljøforurening, der ophobes gennem fødekæden og særligt i tun. Kviksølv påvirker udviklingen af hjernen - specielt hos fostre og små børn. En af Fødevarestyrelsens vigtige råd er derfor at:

børn under 3 år bør slet ikke spiser de store fisk som tun, haj og gedde, og heller ikke tun på dåse.

Fødevarestyrelsen anbefaler også at børn i alderen 3-14 år:

• spiser forskellige fisk fx rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk, kuller, kulmule, sej, fiskerogn, sild, makrel og opdrættet fisk, fx laks.
• ikke spiser udskæringer af de store vilde fisk som tun, gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart, oliefisk (escolar), rokke og haj.
• højst spiser 1 dåse almindelig tun om ugen.
• ikke spiser dåser med hvid eller albacore tun.
• spiser forskellige fisk fx rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk, kuller, kulmule, sej, fiskerogn, sild, makrel og opdrættet fisk, fx laks.​

Det skyldes dels, at barnets hjerne udvikles meget i disse år og derfor er meget følsom, og at selv et lille indtag af dåsetun vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til børnenes lave kropsvægt.

Fisk er dog generelt sundt, blandt andet fordi fisk indeholder omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige byggesten for udviklin gen af vores hjerner. Det er derfor vigtigt at spise fisk – også for børn, gravide og ammende. 

Læs mere om kviksølv under Kemiske Stoffer i mad​

Børn må gerne spise rosiner, men i begrænsede mængder. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A.

• Børn bør kun spise rosiner i mindre portioner.

• ​Små børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner. 

Tørret frugt som rosiner og figner kan danne svampegifte som aflatoksiner. Hold derfor lidt igen med tørret frugt, og variér mellem forskellige typer. Det er det samlede indtag over længere tid man bør skrue ned for (mange uger/måneder), og derfor ikke specielt problematisk hvis lillesøster får rosiner fx 3 dage i træk.

Hvis et barn på 10 kg spiser 20 gram rosiner om dagen med et typisk indhold af ochratoksin A på 2,5 mikrogram pr. kg, vil knap 1/3 af det tolerable daglige indtag blive fyldt op udelukkende fra rosinerne. Det giver ikke så meget plads til indtag af ochratoksin A fra kornprodukter.

Alle grøntsager indeholder nitrat naturligt, men der findes særligt høje mængder i rødbede, spinat, fennikel, selleri, salat, rabarber og rucolasalat.

• Babyer fra 4-6 måneder bør undgå rødbede, spinat, fennikel, selleri og rucolasalat men kan f.eks. spise kartofler og andre grøntsager med et lavt nitratindhold.

• Babyer fra 6-12 måneder kan spise kartofler og alle slags grøntsager, men nitratrige grøntsager bør kun udgøre en tiendedel af mosen/retten eller kun serveres en gang i mellem, fx hver 14. dag.

Der gælder forskellige anbefalinger for indtaget af nitratholdige grøntsager afhængigt af spædbarnets alder, men som tommelfingerregel bør man altid huske at variere grøntsagerne og udelade det "grønne drys" fra krydderurter og bladgrøntsager.

Nitrat har lav akut giftighed, men kan i fødevaren eller i mave-tarmkanalen reduceres til nitrit, som har en langt højere giftighed. For babyer og småbørn kan for meget nitrat derfor i sjældne tilfælde føre til, at nitrit binder sig til blodets hæmoglobin i en sådan grad, at iltoptagelsen hæmmes (methæmoglobinæmi).

Ris kan have et højt naturligt indhold af det kræftfremkaldende stof uorganisk arsen. Børn kan hurtigt få et stort indtag af arsen i forhold til deres kropsvægt, hvis de spiser mange ris og risprodukter. Husk derfor:

• ​Giv børn forskellige grødtyper – varier grøden og giv ikke risbaseret grød som f.esk. rismelsgrød eller risengrød til din baby eller dit barn hver dag.

• Giv ikke børn risdrik – tilbyd i stedet dit barn almindelig mælk med mindre det har allergi eller laktoseintolerance. 

• Giv ikke børn riskiks – riskiks er ikke et produkt, vi absolut har brug for i vores kost, da det ikke er en basisfødevare og heller ikke er et sundt og nærende mellemmåltid. Tilbyd i stedet dit barn andre mellemmåltider som f.eks. frisk frugt eller grønt.

Indhold af arsen i ris kommer fra vandingsvandet på rismarken og svinger fra egn til egn. Man kan derfor ikke udpege ris fra bestemte lande som mere eller mindre arsenholdige. Arsen indholdet er derfor uafhængigt af, om risene er økologiske eller konventionelle.

Brune, røde og sorte ris og produkter baseret på fuldkornsris indeholder næsten dobbelt så meget uorganisk arsen som hvide ris.

Boghv​​ede og hirse kan indeholde tropanalkaloider der er naturlige giftstoffer. Det er derfor en anden god grund til at variere den grød, man laver til børn i forhold til at bruge forskellige kornsorter.

Glas- og Gaffel symbol på isterningbakken ved brug til babymos

Glas og gaffelsymbol fortæller, at en genstand er egnet til kontakt med fødevarer. Men hvis der ikke er angivet andet, skal man gå ud fra, at en isterningebakke kun er egnet til at fryse vand i. Hvis man vil bruge en isterningebakke til babymad skal den derfor være mærket med, at den kan bruges til dette.

Producenten sætter glas og gaffelsymbolet på genstande, for at vise at de er egnede til fødevarer. Men glas og gaffelsymbolet kan ikke altid stå alene. Hvis et genstand må antages at være beregnet til en bestemt fødevarer – f.eks. en isterningebakke til frosset vand, så er den ikke nødvendigvis vurderet til at kunne bruges til andet end vand.

Isterningbakker af rustfrit stål

I princippet er en isterningebakke af rustfrit stål kun beregnet til isterninger af vand. Men  risikoen for skadelig afsmitning fra rustfrit stål til andre typer fødevarer og andre temperaturer meget mindre end for plast. 

Generel brug af køkkengrej til andet end det, det er beregnet til 

Se efter mærkning - fx glas- og gaffelsymbolet. Køkkenredskaber skal være mærket med, at de er egnet til kontakt med fødevarer fx med glas og gaffelsymbolet. Dette gælder dog ikke, hvis det er oplagt, at genstanden er beregnet til fødevarer, fx en kaffekop, eller hvis der er en brugsanvisning, der fortæller, at genstanden er beregnet til fødevarer. 

Det er også vigtigt at vide hvilke typer fødevarer og under hvilke betingelser genstanden kan bruges. Læg mærke til, om der er en brugsanvisning på dit køkkengrej. Hvis der er, så skal den følges for at sikre, at der ikke sker afsmitning af uønskede stoffer til maden ved forkert brug. 

Affaldsposer egner sig fx ikke til opbevaring af madvarer. De kan være lavet af genbrugsplast, der ikke altid er vurderet i forhold til anvendelse til madvarer. Det betyder, at poserne kan afgive uønskede stoffer til maden. Hvis der er begrænsninger i forhold til, hvad en pose kan bruges til, så skal det stå på den. 

Husk at give køkkenting en opvask, før du benytter dem første gang.  ​

Mange plantebaserede produkter er baseret på soja, som indeholder planteøstrogener – stoffer, der ligner det kvindelige kønshormon østrogen. DTU Fødevareinstituttet har i et projekt for Nordisk Ministerråd lavet en omfattende litteraturgennemgang af viden om sojas sundhedsskadelige effekter. Det er undersøgt i dyreforsøg og effekterne kan f.eks. være tidligere pubertet og udvikling af brystvæv.

En sundhedsmæssig risiko kan ikke udelukkes, hvis kød- og mælkeprodukter i børns kost udskiftes helt med sojabaserede alternativer, vurderer DTU Fødevareinstituttet. 

Selvom DTU i deres undersøgelse kun har medtaget børn fra 4-10 år, vurderer de, at det samme også gælder for børn under 4 år. Et højt indtag af soja hos gravide ser til gengæld ikke ud til at udgøre en risiko for det ufødte barn. 

Et højt indtag af sojabaserede produkter svarer til, at man udskifter alle produkter i kosten, hvor der findes sojabaserede alternativer. En delvis udskiftning vurderes derimod ikke at være forbundet med en sundhedsmæssig risiko. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man ikke udelukkende bruger sojabaserede produkter i børns kost i stedet for kød og mælkeprodukter. Anbefalingen for småbørn er, at de tidligst drikker sojadrik fra glas fra 2 års alderen, dog kan det bruges i små mængder i madlavning fra barnet er 1 år. 

Læs mere på Altomkost.dk om, når du ikke drikker mælk eller spiser mejeriprodukter.

Læs mere om plantedrikke på Altomkost.dk 

​Læs DTUs rapport om sojaprodukter​

Ved blot at spise 2 gule, tørrede abrikoser kan et barn på 30 kg komme til at overskride det acceptable daglige indtag (ADI) for sulfitter.

Sulfitter er konserveringsstoffer (E 221-228), der anvendes pga. deres konserverende effekt, og fordi de er med til at bevare frugtens lyse farve, f.eks. i tørrede abrikoser. 

Hvis du vil undgå sulfitter i tørret frugt, skal du vælge økologisk eller de mørke varianter af den tørrede frugt, f.eks. brune abrikoser i stedet for gule. Økologiske tørrede abrikoser er aldrig tilsat sulfitter og har derfor en mørkere farve.

Sulfitindholdet i konventionel tørret frugt kan mindskes meget hvis de koges eller bages. 

Selvom datagrundlaget er lille, så tyder alt på at sulfitindholdet i tørret frugt kan reduceres ganske betydeligt ved varmebehandling som kogning og bagning, særligt ved bagning. Hvis man koger fx ikke økologiske svedsker eller gule abrikoser, fjernes sulfitter bedst hvis man kasserer kogevandet.

Bittermandler og abrikoskerner indgår i nogle opskrifter på kager og konfekt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man anvender bittermandler og abrikoskerner i meget begrænsede mængder, da kernerne fra abrikoser og bittermandler indeholder et stof, der ved indtagelse kan danne blåsyre (cyanid), der er giftigt for mennesker. 

Særligt hos børn kan der opstå alvorlig forgiftning efter indtagelse af bare 2-5 abrikoskerner. Det kræver kontakt til læge, hvis børn har spist mere end 2 abrikoskerner. Læs mere om forgiftning hos Giftlinjen.

Kanel indeholder kumarin, der er et naturligt aromastof, men samtidig et giftstof der er skadeligt for leveren. 

Der findes to typer kanel, nemlig kassiakanel (den mest almindelige kanel i Danmark) og ægte kanel også kaldet Ceylon kanel. Kumarinindholdet i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel. 

Spar på kanelen til små børn eller køb ægte kanel (Ceylon kanel). Et 2-årigt barn kan fx tåle 0,3 g kassiakanel dagligt på sin grød før det tolerable daglige indtag (TDI) for kumarin overstiges.

Et stort forbrug af kanel kan fx forekomme ved et stort dagligt indtag af kanelholdig te, kosttilskud eller grød med kanelsukker. Specielt udsatte er de helt små børn (1-2 årige), som regelmæssigt får grød med kanelsukker til morgenmad eller mellemmåltid. Børn spiser mere pr. kilo legemsvægt end voksne og er derfor særligt udsatte, hvis de spiser mange produkter med kanel.  

​

Visse farvestoffer i sodavand og slik er mistænkt for at gøre børn urolige, hyperaktive og ukoncentrerede. Det drejer sig om farvestofferne Sunset Yellow (E 110), Quinolin gult (E 104), Carmoisin (E 122), Allura red (E 129), Tartrazin (E 102) og Ponceau 4R (E 124). 

Fødevarer, der indeholder et eller flere af de nævnte farvestoffer, skal derfor mærkes med teksten "Kan have en negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne" umiddelbart efter stoffets navn eller E-nummer i ingredienslisten. 

Ifølge de seneste udtalelser fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er der dog intet, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem de pågældende farvestoffer og adfærdsmæssige virkninger som urolighed, hyperaktivitet og manglende koncentration. Et flertal i Europa-Parlamentet har dog alligevel valgt at fastholde det særlige mærkningskrav for disse farvestoffer.

Lakrids indeholder aromastoffet ammoniumklorid også kendt som salmiak. Ammoniumklorid i store mængder kan virke afkalkende på knoglerne, og børns indtag bør derfor begrænses. Der er ikke nogen akut risiko, hvis børn spiser et par salmiak- eller saltlakridser, men Fødevarestyrelsen fraråder dog, at børn regelmæssigt spiser salmiak- og saltlakrids. 

Ren lakrids (engelsk lakrids eller rålakrids), har et meget højt indhold af glycyrrhizinsyre, og bør kun spise det i meget små mængder.

Bisphenol A (BPA) er et hormonforstyrrende stof. Derfor bør særligt børn og gravide af forsigtighedshensyn vælge indpakning, der ikke indeholder bisphenol A, hvor det er muligt.

Bisphenol A findes bl.a. i plast af typen polycarbonat (fx beholdere til vandkøling), i lakken på indersiden af konservesdåser, metallåg og kapsler (fx til glasemballage).

EU har forbudt brug af bisphenol A (BPA) i polycarbonatplast til sutteflasker, drikkekopper og –flasker  bestemt til børn under 3 år. Desuden må der ikke kunne afgives BPA fra lak og overfladebehandling til fødevarekontaktmaterialer, der bruges til mad, der er specielt beregnet til spædbørn og småbørn. Det er fx modermælkserstatning og babymad på glas og i dåser. 

Furokumariner er naturligt forekommende kemiske stoffer, der kan findes i skærmplanter som fx pastinak, selleri og persille og i citrusfrugter som fx grapefrugt, lime og citron.

I pastinak og selleri er indholdet af furokumariner højest i skrællen, men indholdet stiger betydeligt i hele rodfrugten, hvis den skades mekanisk eller angribes af svampe. I citrusfrugter er indholdet af furokumariner højest i skællen. 

Hvis dit barn har et særligt højt indtag af furokumarinholdige planter, anbefales det derfor at skrælle rodfrugter som selleri og pastinak og kassere dem, der er angrebet af svamp eller mekanisk skade.

Te planter kan nemlig blive forurenet ved bare at være i umiddelbar nærhed af ukrudtsplanter i marken, der naturligt producerer plantegiften PA (pyrrolizidin-alkaloider). PA kan påvirke leveren.

Ifølge det tyske risikovurderingsinstitut Federal Institute for Risk Assessment er det særligt rooibos te, sort te og grøn te, som kan være forurenet med PA og som forbrugere dermed hovedsageligt får plantegiften fra. Også kamillete, fennikelte og pebermyntete har vist sig at være forurenet med PA ifølge undersøgelser fra bl.a. Tyskland, Schweiz og Belgien. Fødevarestyrelsen fraråder derfor også at lade små børn under tre år drikke te/urtete til daglig. 

Planter, der selv producerer PA i større mængder, og som du derfor slet ikke skal bruge som te til både børn og voksne, er f.eks. følfod (Tussilago farfara), planter fra kulsukkerslægten (Symphytum), planter fra brandbægerslægten (Senecio) eller arter af hestehov (Petasites).

WHO anbefaler, at man ikke giver små børn under 2 år nogen former for te - hverken sort te, grøn te, urtete eller kaffe, da te og kaffe reducerer optaget af jern. Fra to-års alderen bør børn stadig ikke have te i forbindelse med måltider. Læs mere om te her.

Fødevarestyrelsen råder ammende til at være tilbageholdende med at drikke alkohol. Alkohol går i modermælken, og der er samme alkoholkoncentration i modermælken som i blodet. Her er følgende gode råd:

• Vær forsigtig med at drikke mere end en enkelt genstand når du ammer.
  
• ​F​or hver genstand, du drikker, går der 2-3 timer, før alkoholen er ude af mælken igen.
  
• Du kan ikke fremme processen med at få alkohol ud af modermælken ved fx at malke ud.
  
• Alkoholen kan hæmme mælkeproduktionen og bevirke, at barnet sover dårligere.​
  
  

Læs mere i Sundhedsstyrelsen information om amning og alkohol:

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2017/Sunde-vaner-før-under-og-efter-graviditet/Sunde_vaner_2019.ashx

Læs mere i Sundhedsstyrelsens "Amning – en håndbog for sundhedspersonale":

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Amning-h%C3%A5ndbog-for-sundhedspersonale.ashx​

Furan er et kemisk stof, som fordamper let og som mest dannes naturligt i varm mad, kaffe og kornbaserede madvarer. Der er især fundet indhold af furan i kaffe samt i færdigretter med kød og grøntsager i glas, på dåse eller på tube. 

Furan findes kun i lav mængde i færdiglavet grød og frugtmos. 

Småbørn kan være særligt udsat fordi de spiser meget i forhold til deres kropsvægt. Andre befolkningsgrupper bliver hovedsageligt udsat for furan fra kaffe og kornbaseret mad. 

Du kan trygt købe færdiglavet mad som fx lasagne, musaka og spaghetti til din baby. Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at indtaget af furan begrænses ved at tage denne type færdiglavet babymad ud af glasset eller tuben, og varme det let op til ca. 40 grader. 

Opvarmning anbefales også, hvis du fx selv har lavet lignende mad til baby på frost i lukket emballage. 

Når man spiser som en gennemsnitlig forbruger, er der ikke grund til bekymring.

Opvarm ikke fødevarer i melaminplast og anvend ikke melaminplast i mikrobølge​​ovnen. ​

Plasten kan nemlig gå i stykker eller afgive uønskede kemiske stoffer hvis den opvarmes eller udsættes for meget varme fødevarer. Du kan godt røre i en varm gryderet med en melamin grydeske, men lad den ikke koge med i retten. 

Melaminplast kan afgive mere formaldehyd, når det er godt brugt og slidt, end når det er nyt. Derfor er det også fornuftigt at kassere melamin, når det er gammelt og slidt.

Det har været populært at sælge tallerkner og andet køkkengrej, som består af melaminplast tilsat bambus. Men det er nu slået helt fast på EU-plan, at produkter af bambus-melamin ikke overholder reglerne, fordi bambus ikke er tilladt som fyldstof til plast. 

Fødevarestyrelsen har ikke grund til at tro, at de produkter, der har været på det danske marked, udgør en sundhedsrisiko. Men test fra andre lande har vist, at der er en øget risiko for afsmitning af sundhedsskadelige stoffer fra produkterne. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, for en sikkerheds skyld, at du ikke bruger produkterne af bambus-melamin til fødevare.

Keramik og porcelæn til b​ørn og babyer

Børn, gravide og ammende kvinder bør helt undgå indtag af ginsengrod, fordi sikkerheden ikke er kendt for disse befolkningsgrupper.

Desuden frarådes indtag af roden til personer med kroniske lidelser som fx diabetes. Det frarådes også til personer i behandling med forskellige lægemidler mod hjerte-kar-sygdomme (fx blodfortyndende lægemidler eller digoxin) pga. mulige vekselvirkninger med den indtagne medicin. 

​Ginsengrod indeholder ginsenosider, som er stoffer, der kan have forskellige bivirkninger. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor generelt, at man begrænser indtaget af ginseng via fødevarer og kosttilskud. 

Børn, som drikker energidrikke, er i stor risiko for at få for meget koffein. Koffein i større mængder kan bl.a. betyde, at børnene bliver urolige, irritable og får svært ved at koncentrere sig. Endnu et minus er, at energidrikkene er vanedannende for børn og unge.

Derfor fraråder Fødevarestyrelsen, at børn drikker energidrikke. Unge tåler højst en lille dåse energidrik om dagen (25 cl), men kun hvis de ikke får koffein fra cola, kaffe eller te. På grund af sukkerindholdet anbefaler Fødevarestyrelsen dog, at unge max drikker 0,5 liter energidrik eller andre sukkerdrikke om ugen.

Rødbedejuice indeholder meget nitrat, og bør ikke gives til små børn. Hvis koncentreret rødbedejuice drikkes jævnligt, kan der også være en risiko for voksne. 

Nitrat har lav akut giftighed, men kan i fødevaren eller i mave-tarmkanalen reduceres til nitrit, som har en langt højere giftighed. 

For babyer og småbørn kan for meget nitrat derfor i sjældne tilfælde føre til påvirkning af iltoptagelsen, så den hæmmes (methæmoglobinæmi). Der er også en risiko for at nitrat kan hæmme optagelsen af jod til skjoldbruskkirtlen. Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen til, at børn ikke drikker koncentreret rødbedejuice.

​ 

Må børn få føde- og drikkevarer med kunstige sødestoffer? Ja, men Fødevarestyrelsen anbefaler generelt, at man er mådeholden med produkter sødet med sødestoffer, især overfor børn. 

Sundhedsmæssigt er der ikke nogen risiko ved at spise fødevarer eller drikke drikkevarer med sødemidler. Men hvis man spiser og drikker disse produkter ofte, vænner man sig til den søde smag. Fra kostundersøgelser kan man se, at børn, der spiser meget su kker, generelt spiser usundere. De får mindre mælk, frugt og grønt, fisk, og fuldkorn. Dermed får de ikke alle de næringsstoffer, de har brug for til at vokse og udvikle sig optimalt.​ ​