Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Tips til køkkenhave og hønsehold

Skal du dyrke grøntsager i byen, holde høns, vande med regnvand eller bruge tang som gødning i køkkenhaven? Få gode råd til mad fra haven.

​​​​​​Dyrkning af grøntsager - for børnefamilier

Dyrk grøntsager i ren jord

Dyrk altid grøntsager i ren jord, hvis små børn er med til at dyrke dem. Dermed undgår du, at børnene putter forurenet jord i munden, når de er med i køkkenhaven. Du kan eventuelt bygge højbede med ren jord eller bruge plantekasser og -sække. Højbede er nærmest små indrammede køkkenhaver, hvor du selv bestemmer størrelse, højde, form og materiale. Du kan fx lave højbede af træ, betonsten, granit eller brosten.


Naturg​​​​ødning og tang

Tang anbefales ofte som en god naturgødning, og selvom der kan være fx arsen og andre stoffer i tang, er vurderingen, at det ikke har væsentlig betydning for, hvor meget afgrøderne optager. 
Hvis du bruger frisk gødning fra husdyr i din byhave, er det en god ide at kompostere det i mindst 6 måneder, så risikoen for eventuelle rester af medicin eller parasitter i gødningen mindskes.


Fire fornuftige råd om køkkenhave i byen

Jorden i byer er oftest lettere forurenet. Det er ikke sundhedsskadeligt at spise frugt og grønt, der er dyrket i lettere forurenet jord, hvis du følger nogle få og fornuftige råd:

• Dæk bar jord i bedene
• Rengør frugt og grøntsager
• Skræl rodfrugter inden spisning
• Husk hygiejne ved havearbejde


Dæk bar jord i bedene

Når du har gravet, sået eller plantet, er det en god idé at dække bedene med barkflis, halm eller lignende. Du kan også bruge barkflis til at dække jorden under buske med. Sørg for, at børn ikke leger, graver eller spiser i køkkenhaven. Når du dækker den bare jord, gør du det sværere for børn at komme i kontakt med jorden og putte den i munden. Det er desuden en god idé at dække jorden mellem højbedene med græs, fliser eller grus.


Rengør frugt og grøntsager

Der er god grund til at rengøre frugt og grønt, der er dyrket i lettere forurenet jord, da de kan have rester af jorden på sig. Vask og rengør derfor grøntsagerne grundigt inden tilberedning eller spisning. Skyl og rengør også bær og frugter fra træer grundigt, før du spiser eller serverer dem. Spis ikke bær, der er tilsmudsede med jord ved plukningen eller sidder tæt ved jorden. Dyrk ikke jordbær og krydderurter i lettere forurenet jord, da de dyrkes tæt på jorden og er svære at rense. 

Skræl rodfrugter inden spisning

Skræl rodfrugter, der er dyrket i lettere forurenet jord, inden du spiser dem.


Husk hygiejne ved havearbejde

Det er en god idé at bruge havehandsker, når du arbejder med lettere forurenet jord. Uanset om du har brugt handsker eller ej, er det også altid en god idé at vaske hænder efter havearbejde. 
Lad være med at gå indenfor i sko, du har brugt i haven. Så slæber du ikke jord med ind, som dine børn kan kravle rundt i.


Læs mere

Hos Miljøstyrelsen:

Information om lettere forurenet jord​

Forurenede og muligt forurenede grunde
Kilder til miljøforurening


Dyrkning i bymiljøer - forurening, materialer, regnvand, naturgødning og tang

Jord i byen er oftest lettere forurenet

Det meste jord inden for bygrænsen er klassificeret som lettere forurenet. Det gælder både kommunale arealer og private villahaver. Det behøver ikke at betyde, at det er farligt at spise de grøntsager, der dyrkes i jorden. Men frugt og grønt kan have varierende optag af de forureninger, der er i den jord, de er dyrket i. Optaget afhænger både af afgrøden og af typen af forurening.
Læs mere her: Er jorden forurenet?


Cadmium i jorden

Afgrøder vil optage cadmium fra jorden via rødderne, og optaget afhænger af afgrødetypen. Der kan være stor variation i optaget af cadmium, selv inden for samme type afgrøde; for eksempel varierer optaget af cadmium mellem de forskellige kartoffelsorter.
Læs mere om, hvordan du undgår cadmium


Økologisk jord

Det er muligt at købe økologisk jord til plantekasser og højbede, men reglerne for økologisk jord i plantesække adskiller sig kun fra almindelig jord i plantesække med hensyn til indholdet af næringsstoffer, og jorden har derfor ikke nødvendigvis et lavere indhold af jordforurening. Fødevarestyrelsen har først ansvaret for området, når afgrøden er høstet og derved bliver til en fødevare.


Materialer til højbede og plantekasser

Når man bygger et højbed eller en plantekasse, er det ikke helt ligegyldigt, hvilket materiale man bygger af. Det er ikke tilladt at bruge gamle jernbanesveller i haven, og det frarådes at bruge bildæk og trykimprægnerede brædder, da forurening herfra kan gå over i jorden og optages i planterne. Vil man være på den sikre side, skal man købe træ eller kasser, der er beregnet til dyrkning af grøntsager.


Genanvendt regnvand kan indeholde forurening

Regnvand, som falder på taget, kan genbruges til køkkenhavens vanding. Afledningsvand fra veje og parkeringspladser kan ikke genbruges, da det kan være forurenet. Man skal være forsigtig, hvis der vandes med regnvand fra tagarealer, da det kan indeholde mikroorganismer, som stammer fra fugleklatter og lignende på taget. Derfor bør man kun overbruse regnvand direkte på planter, som skal koges, før de spises. Tomater, agurker, jordbær, salat og andre bladgrøntsager, der spises rå, bør kun vandes ved rødderne. I disse situationer bør man ikke bruge regnvand:
– Hvis hele taget er lavet af zink eller kobber, da det kan udgøre et miljøproblem.
– Hvis eternittaget er fra før 1988, da der kan være asbest i tagpladerne.
– Hvis der lige er lagt et nyt tagpaptag, da taget det første år afgiver forurenende stoffer til vandet.
– Hvis du har fået højtryksrenset og malet et eternittag, da tagmaling kan indeholde algedræbende kemikalier. 
Tagrender og nedløbsrør af zink eller kobber kan give vandet et indhold af små mængder sundhedsskadelige stoffer, men ikke nok til, at der er nogen risiko forbundet med at bruge vandet i køkkenhaven.

Blyinddækninger omkring tagvinduer, skorstene mv. på ældre tage kan også afgive små mængder bly, men også her er mængderne så små, at regnvandet kan bruges. Tage lavet efter 2002 har ingen blyinddækninger.


Forurening fra luften

Umiddelbart synes vurderingen fra forskernes side at være, at indtag af planter dyrket i byen ikke giver flere partikler, mere tungmetal eller mere PAH end det, man indtager gennem sin vejrtrækning. Bly kan dog opkoncentreres på planters overflade, og det er derfor vigtigt at vaske afgrøder, der har en stor overflade og/eller lang vækstsæson – fx grønkål og hindbær. 
Du kan finde mere information om jord og luftforurening hos Miljøstyrelsen.


Blyforurening fra luft og jord kan skylles af

Bly er en luftforurening, som findes på bær, frugter og grøntsager – og i den højeste koncentration i afgrøder med en stor overflade, som fx bær og salat, kål og krydderurter. Grønkål har et højt indhold på grund af den store krøllede overflade, og små bær har et højere indhold pr. kilo end store æbler. Bly er en forureningstype, som ikke bliver optaget i afgrøderne, og som derfor kan vaskes væk. Selv om jorden kan indeholde relativt meget bly, vil det normalt ikke blive optaget i afgrøderne via rødderne, men tilføres via luften. Det meste vil kunne skylles af afgrøderne, men fx hindbær kan være svære at skylle grundigt.
Læs mere om at undgå bly


Naturgødning fra dyr og tang i køkkenhaven

Tang anbefales ofte som en god naturgødning, og selvom der kan være fx arsen og andre stoffer i tang er vurderingen, at det ikke har væsentlig betydning for, hvor meget afgrøderne optager.
Læs mere om tang og arsen
Hvis du bruger frisk gødning fra husdyr i din byhave, er det en god ide at kompostere det i mindst 6 måneder, så risikoen for eventuelle rester af medicin eller parasitter i gødningen mindskes.


Den sprøjtefri have

Hvis man vil undgå at sprøjte med kemiske stoffer i sin have, kan man finde mange tips og metoder til bekæmpelse af ukrudt og insekter uden kemiske hjælpemidler. MIljøstyrelsens hjemmeside godthavemiljø.dk giver inspiration og gode råd til, hvordan du med naturens egne midler kommer ukrudtet i haven og på terrassen til livs, bekæmper insekter, får bugt med mos i græsset og forebygger, at problemerne kommer igen. Se nærmere her:
Tænk før du sprøjter
Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi har sammen lavet hjemmesiden giftfri-have.dk, der hjælper haveejere med at droppe giften i haven. 
Se www.giftfri-have.dk

Læs mere

Hos Miljøstyrelsen:
Regler for brug af gamle jernbanesveller i private haver
Trykimprægneret træ
Forholdsregler ved forurenet jord
Lettere jordforurening
Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder
Optagelse af metaller og PAH-forbindelser i grøntsager og frugt
Forurenede og muligt forurenede grunde
Kilder til miljøforurening
Hos Landsforeningen Praktisk Økologi:
Jordforurening
​​

Hold af høns og salg af æg og kød

Hold af høns i byen

Det er op til kommunen at afgøre, om man må holde høns og andre dyr indenfor byzonen. Hvis du eller din byhaveforening har færre end 30 høns, må I både afsætte æg fra hønsene internt i byhaveforeningen og eksternt til en kendt aftagerkreds. I skal samtidig informere om, at æggene ikke er kontrolleret for salmonella. Herudover må I ikke skilte eller annoncere med, at I sælger æg. Hvis I vil sælge jeres æg til andre end ovennævnte, skal hønsene undersøges for salmonella, uanset hvor mange høns I har.​ Læs mere om hld af hobbyhøns her​.​


Æg, kød og dioxin - små hønsehold

Langt de fleste æg fra små hønsehold overholder grænseværdien for dioxin, og det er derfor generelt ikke et problem at spise æg fra udegående høns. Men høns optager sandsynligvis dioxin fra den jord, de pirker i, eller fra larver og insekter i jorden. Dermed kan æggene fra små hønsehold være forurenet med mere dioxin end det tilladte, hvis der fx samtidigt hyppigt brændes affald eller materialer i nærområdet. 

Vær derfor opmærksom på følgende, hvis du holder høns:
• Smid ikke aske eller andre affaldsprodukter fra fyr eller brændeovne ud i hønsegården, og lad ikke høns skrabe i gamle bålpladser.

• Undlad at brænde affald, herunder affaldstræ og spånplader på din grund/nabogrund.
• Forsøg at fremme væksten af græs, buske og træer i hønsegården, så jorden dækkes. Lav eventuelt et lille højbed med hønsenet over, og plant græs i det. Dermed dækkes jorden med græs, som hønsene kan spise, men ikke ødelægge.
• Er du i tvivl om tidligere ejer har brændt af i hønsegården, kan en mulighed være at fylde et nyt lag rent jord ovenpå den gamle.
• Tal med din dyrlæge om behandling af utøj. Brug af loppemidler til andre dyr - feks hunde og katte - kan forurene æggene med rester af loppemidler som feks. insektmidlet fipronil. ​


Hold af høns og dyrevelfærd

Dyr skal have det godt. Det gælder, uanset om de holdes som hobbydyr, eller om der er tale om egentlige landbrug. I dyreværnsloven er fastsat en række generelle bestemmelser for dyrevelfærd, som skal overholdes, uanset under hvilken form man holder dyr.
Se mere herom i dyreværnsloven

Læs mere

Stalddørssalg (i Autorisationsvejledningen)
Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil
Vejledning til producenter om forebyggelse og håndtering af dioxin i æg
Dioxin og PCB i fødevarer

Loading...
Ændret 10. maj 2022