Mad med kemiske stoffer

​​​​​​​​​​​Det vigtigste kostråd til hele befolkningen er at spise varieret. At spise og drikke varieret betyder både at du spiser forskellige typer mad (f.eks. frugt, grønt, fisk, kornprodukter), men også at du vælger forskellige slags fisk, forskellige slags grøntsager, bær, frugter, kornprodukter, teer osv. Generelt for kemiske forureninger i fødevarer gælder det, at det er indtag gennem hele livet, som har betydning.

Variation er vigtig for at få alle de vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, din krop har brug for. Men også for at variere de små mængder uønskede stoffer, som mange fødevarer indeholder - både naturlige og menneskeskabte. Det kunne f.eks. være tungmetaller, naturlige plantegiftstoffer eller svampegiftstoffer. 

Ved at variere mellem forskellige fødevarer, undgår du et højt indtag af én enkelt type uønskede stoffer. På den måde varieres indtaget af både næringsstoffer og kemiske forureninger. Fødevarestyrelsens anbefalinger gives i tilfælde, hvor der er noget, du som forbrugerne selv kan gøre, for at enten reducere indholdet af uønsket kemi og naturlige toksiner eller reducere dannelsen af uønsket kemi under tilberedning af din mad. Herunder er en række specifikke råd hvis du ønsker at begrænse indtaget af uønskede stoffer i maden – f.eks. om lakrids, tang, te, hyldebær, kartofler, fisk, ris, frø, svampe og nødder.​

Råd der begrænser indtaget af uønskede stoffer i mad