Slagtning og aflivning
Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr supplerer Rådets Forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet (aflivningsforordningen) og fastsætter regler om, hvordan dyr skal behandles på slagte- og aflivningstidspunktet, når det drejer sig om slagtning uden for slagteri samt vedrørende slagtning efter religiøse ritualer.
Bekendtgørelsen finder anvendelse for dyr, der opdrættes og holdes med henblik på fremstilling af kød, skind, pelsværk eller andre produkter, samt på heste, hunde og katte.
Efter bekendtgørelsen skal dyrene beskyttes bedst muligt mod ophidselse, smerte og lidelse under flytning, opstaldning, fastholdelse, bedøvelse, slagtning og aflivning. Endvidere fastslås det i bekendtgørelsen, at børn under 14 år ikke må udføre bedøvelse, aflivninger eller slagtninger.
Det fremgår desuden, at slagtning eller aflivning af enhovede dyr (typisk heste), kvæg og strudsefugle kun må foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddannelse i slagtning eller aflivning. Det samme gælder som udgangspunkt aflivning af hunde og katte.
Kontrol
Ved velfærdskontrollen i besætninger kontrolleres det at reglerne for korrekt aflivning er overholdt.
På slagterierne er det Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger, som kontrollerer, om der er problemer med dyrevelfærden. De kontrollerer dels transportbestemmelserne og dels dyrevelfærdsbestemmelser for slagterier.
Reglerne for korrekt bedøvelse, aflivning og slagtning fremgår af aflivningsforordningen suppleret af bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr, bestemmelserne i lov om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden samt af dyreværnsloven.
Bedøvelse og aflivning i besætninger
Der opstår nu og da situationer, hvor landmanden er nødt til at aflive et sygt eller tilskadekommet dyr ude i besætningen. Når landmanden skal aflive et dyr i sin besætning, skal han overholde en række krav. Dels skal landmanden have den nødvendige viden om korrekt aflivning, og dels skal han have det rigtige udstyr. Desuden skal landmanden vide præcist, hvornår aflivning er nødvendig.
Ved stikprøvekontrollen for velfærd i besætninger kontrolleres det, at reglerne for korrekt aflivning er overholdt.
Dyrevelfærdskontrol på slagterier
På slagterierne er det Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger, som kontrollerer, om der er problemer med dyrevelfærden. De kontrollerer dels transportbestemmelserne og dels bestemmelser for slagterierne.
På slagterierne skal produktionsdyrene bedøves og aflives så skånsomt som muligt. Det betyder, at slagterierne skal overholde en række krav til faciliteter, slagtepersonale, apparatur og metoder. Det er embedsdyrlægerne, som kontrollerer, at slagterierne overholder kravene til opstaldning, bedøvelse og aflivning.
Sådan foregår kontrollen på slagteriet
Kontrollen foregår, før dyrene slagtes, ved det, som kaldes det ’levende syn’. Embedsdyrlægerne observerer alle dyr, før de slagtes, og vurderer blandt andet, om dyrene har været egnet til transporten til slagteriet, eller om de lider af smitsomme sygdomme som fx mund- og klovesyge eller er syge af anden årsag, og derfor ikke må slagtes. Højdrægtige køer eller svin med stort navlebrok må fx ikke transporteres.
Dyrlægerne på slagterierne fører også tilsyn med dyrenes velfærd på slagterierne i forbindelse med opstaldning, flytning, bedøvelse og afblødning af dyrene. Dyrlægekontrollen omfatter for eksempel også de instrumenter, der bruges til at holde dyrene fast med, og det apparatur, der bruges til bedøvelse og afblødning.
Slagterierne skal selv regelmæssigt kontrollere, at udstyret er i god stand og virker, som det skal. Det er vigtigt for at kunne sikre, at slagtepersonalet bedøver og afliver dyrene på en dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig måde.
Slagteriet har ansvaret for, at det personale, der har med dyrene at gøre på slagteriet, er kompetent. Slagtepersonalet skal have tilstrækkeligt kendskab til bedøvelse og slagtning og have den nødvendige faglige viden.
Lovstof
Læs mere
For at klarlægge eventuelle årsagssammenhænge ved forekomsten af slagmærker hos svin, nedsatte Fødevarestyrelsen i juni 2013 en tværfaglig projektgruppe med deltagelse af eksperter fra Københavns Universitet med specialviden i epidemiologi, statistik m.v. til at forestår databehandlingen.
Undersøgelsen er opdelt i en retrospektiv og en prospektiv undersøgelse. Undersøgelsen er tilendebragt marts 2015, og resultaterne af undersøgelsen er beskrevet i rapporterne 'Retrospektivt studium af slagmærker på svin' og "Prospektivt studium af slagmærker hos svin - Typer, forekomst, sammenhæng og årsager".
Rapporterne er udarbejdet af Institut for Produktionsdyr og Heste samt Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
