Danske økologicertificerede fødevarevirksomheder m.v.

Her kan du læse om økologicertifikaterne, som er udstedt af Fødevarestyrelsen. Certifikaterne kan findes i EU's økologicertifikatsystem.

EU-økologicertifikatsystemet i TRACES

EU-økologicertifikatsystemet kan tilgås via siden "Økologisk Erhvervsdrivendecertifikat":

Økologisk Erhvervsdrivendecertifikat (europa.eu)​

Certifikatsystemet kan anvendes af alle, og der kræves ikke login.

Certifikaterne kan ses på engelsk og andre EU-sprog ved valg af sprog øverst på siden til højre. (Hvis sprogversionerne ikke vises, så prøv at slette "cookies og andre webstedsdata" i browseren eller prøv evt. en anden browser).

Udformning og indhold af certifikaterne er fastlagt i detaljer i EU-økologiforordningen. Økologicertifikaterne i TRACES følger derfor alle samme skabelon.

Økologiforordningen fastlægger ikke, hvilken gyldighedsperiode, der skal angives på certifikatet. Fødevarestyrelsen har valgt at angive en lang gyldighedsperiode. Det skyldes, at alle økologicertifikater i TRACES, som er udstedt af Fødevarestyrelsen, automatisk kontrolleres dagligt. Fødevarestyrelsens opdaterede registreringer vedr. økologicertifikaterne bliver løbende afspejlet i TRACES. Når der er ændringer, vil dette enten føre til, at der i TRACES udstedes et nyt ændret økologicertifikat (daglige opdateringer), eller at et økologicertifikat trækkes tilbage, dvs. fjernes (ugentlige opdateringer).  

Liste over de af Fødevarestyrelsen økologicertificerede virksomheder

​Fødevarestyrelsen fører en liste over de danske fødevarevirksomheder, akvakulturbrug med videre, der er økologicertificeret af styrelsen.

Listen kan ikke anvendes ​ved den lovkrævede kontrol af leverandørers økologicertifikater. Denne kontrol skal altid ske i TRACES. ​

Se listen over de af Fødevarestyrelsen økologikontrollerede virksomheder (pdf)

Se listen over de af Fødevarestyrelsen økologikontrollerede virksomheder (XML)

Ved ejerskifte vil en virksomhed grundet registreringsmæssige forhold stå anført 2 gange; virksomheden under den tidligere ejer vil stå anført med en dato for virksomhedens ophør.

Når virksomheder enten ophører som økologicertificerede af Fødevarestyrelsen eller ophører som fødevarevirksomheder, vil dette fremgå af listen. Sådanne virksomheder vil figurere på listen i op til 2 år. Virksomheder, der ophører som økologicertificerede af Fødevarestyrelsen, og som i stedet økologicertificeres af Landbrugsstyrelsen (fx ægpakkerier, der kun pakker egne æg), vil på listen også fremgå som ophørte under økologikontrolordningen. 

Der har for nogle browsere vist sig at være problemer ved fremvisningen. Prøv at "opfriske siden" ved CTR+F5 (på Mac CMD+R), slette "cookies og andre webstedsdata" eller evt. at anvende en anden browser.

Danske økologi​ske jordbrugsbedrifter samt disses forsyningsvirksomheder

Læs om økologicertifikaterne for jordbrugsbedrifter samt disses forsyningsvirksomheder på Landbrugsstyrelsens hjemmeside:

Økologicertificerede økologiske bedrifter (lbst.dk)

Økologicertificerede økologiske virksomheder (lbst.dk)

Organic certificates of operators subject to the Danish Veterinary and Food Administration's (DVFA's) organic inspection scheme

From 1st January 2023 the organic certificates of all operators covered by DVFA's organic inspection scheme (food companies, aquacultural farms etc.) are available in TRACES: 

Organic Operator certificates (europa.eu)​​

Read about how to find the organic certificate of other Danish operators (farms and their suppliers) on the website of the Danish Agricultural Agency:

Far​ms and their suppliers under organic inspection from​ the Danish Agricultural Agency