Gå til navigation Gå til hovedindhold

Du er her:

Samhandel med animalske biprodukter

Betingelserne for ind- og udførsel af animalske biprodukter afhænger af, om det er fra/til EU eller tredjelande.

​​​​​​​​​Ved ind- og udførsel mellem Danmark o​​​g EU-lande er der tale om samhandel.​​​ Ved ind- og udførsel mellem Danmark og tredjelande er der tale om henholdsvis import og eksport.

Disse begreber vil blive brugt ved beskrivelsen af betingelserne for indførsel hhv. udførsel af animalske biprodukter. 

Restriktioner for samhandel med animalske biprodukter

EU-Kommissionen og medlemslandene kan vedtage specifikke beskyttelsesforanstaltninger for visse produkter – disse kaldes også importrestriktioner.
 

Registrering som importør og/eller eksportør

Du skal lade dig registrere som importør og/eller eksportør af animalske biprodukter of afledte produkter ved at sende en ansøgning til Fødevarestyrelsen.


Ansøgningsskemaet skal sendes til Fødevarestyrelsen.


Betingelser ved indførsel til Danmark fra EU-lande
​Du skal sikre dig, at de produkter, du gerne vil indføre, opfylder de relevante krav og er ledsaget af de rigtige dokum​enter.
 

Handelsdokument ved samhandel

I forordning 142/2011, bilag VIII, kapitel III, findes der en model til det handelsdoku​​ment, der skal anvendes ved samhandel indenfor EU. Handelsdokumentet skal ledsage forsendelsen, og skal som udgangspunkt udfærdiges på modtagerlandets sprog. Der kan dog anvendes andre sprog, hvis det er mere hensigtsmæssigt.
 
Du kan finde handelsdokumentet på alle EU sprog i den konsoliderede udgave af gennemførelsesforordningen 142/2011 ved at følge linket til EUR-Lex
 
Når man samhandler animalske biprodukter eller afledte produkter, som enten er forarbejdet animalsk protein (PAP), eller produkter, der kræver en artikel 48 tilladelse, skal forsendelsen ledsages af et handelsdokumentet i TRACES-systemet. 
 

Tilladelse til indførsel af visse animalske biprodukter efter artikel 48

Der kræves tilladelser fra Fødevarestyrelsen, hvis følgende produkter skal indføres fra et andet EU land:

  • Kategori 1-materiale
  • Kategori 2-materiale, herunder husdyrgødning
  • Kategori 1 eller 2 kød- og benmel,
  • Animalsk fedt afledt af kategori 1- eller 2-materiale

Afsender i et andet EU land 

Ved indførsel af et af nedenstående pr​odukter skal afsenderen i et andet EU land indhente Fødevarestyrelsens tilladelse til afsendelse af produkterne til Danmark:

I dette tilfælde vil afsenderen skulle se​​nde en ansøgning til Fødevarestyrelsen – kravene fremgår af art. 48 i forordningen om animalske biprodukter (Forordning nr. 1069/2009), og den ansøgnings-blanket, der skal anvendes, fremgår af Gennemførelsesforordningen (Forordning nr. 142/2011), bilag XVI, Kapitel III, afsnit 10.

Find link til forordningen om animalske biprodukter og Gennemførelsesforordningen under "Lovstof og regler" herunder.

Efter modtagelse af ansøgningen​ tager Fødevarestyrelsen stilling til, om indførslen kan tillades, og sender besked tilbage til afsenderen med tilladelse eller afslag. I nogle tilfælde vil Fødevarestyrelsen ønske yderligere dokumentation for at kunne vurdere, om indførslen kan tillades; i dette tilfælde vil afsenderen skulle sende dette til Fødevarestyrelsen.

Hvis Fødevarestyrelsen giver en tilladelse, medsendes in​​​dførselsbetingelserne for produktet. Tilladelsen vil typisk være gældende max 2 år fra dato. Herefter skal afsenderen på ny søge om tilladelse til indførsel af produktet til Danmark.

Afsenderen skal udfylde et handelsdokument i TRACES ved​​r. forsendelsen. 

 

Den danske modtager

Efter veterinærkontrolbekendtgørelsen, § 4, stk. 2, skal den danske modtager søge om tilladelse til indførsel af produkter, som er omfattet af artikel 48 og dermed er ikke-harmoniserede produkter. Produkter, der ikke er harmoniserede, kan ikke frit omsættes i EU.

Hvis Fødevarestyrelsen giver en tilladelse, medsendes in​​​dførselsbetingelserne for produktet. Tilladelsen vil typisk være gældende max 2 år fra dato. Herefter skal modtageren på ny søge om tilladelse til indførsel af produktet til Danmark.
 
Betingelser ved udførsel fra Danmark til EU-lande
Du skal sikre dig, at de produkter, du gerne vil udføre, opfylder de relevante krav og er ledsaget af de rigtige dokumenter.
 

Handelsdokument ved samhandel

I forordning 142/2011, bilag VIII, kapitel III, findes der en model til det handelsdoku​​ment, der skal anvendes ved samhandel indenfor EU. Handelsdokumentet skal ledsage forsendelsen, og skal som udgangspunkt udfærdiges på modtagerlandets sprog. Der kan dog anvendes andre sprog, hvis det er mere hensigtsmæssigt.
 
 
Når man samhandler animalske biprodukter eller afledte produkter, som enten er forarbejdet animalsk protein (PAP), eller produkter, der kræver en artikel 48-tilladelse, skal forsendelsen ledsages af et handelsdokumentet i TRACES-systemet. 
 

Tilladelse til indførsel af visse biprodukter efter artikel 48

Ved udførsel af et af nedenstående produkter skal afsenderen i Danmark indhente tilladelse hos myndighederne i modtagerlandet før afsendelse af produkterne:

  • Kategori 1-materiale
  • Kategori 2-materiale, herunder husdyrgødning
  • Kategori 1 eller 2 kød- og benmel,
  • Animalsk fedt afledt af kategori 1- eller 2-materiale
I dette tilfælde vil afsenderen skulle sende en ansøgning til modtagerlandets myndigheder – kravene fremgår af art. 48 i Forordningen om animalske biprodukter (1069/2009), og den ansøgningsblanket, der skal anvendes, fremgår af Gennemførelsesforordningens (142/2011), bilag XVI, Kapitel III, afsnit 10.
 
Ifølge Bekendtgørelse nr. 1614 af 11/12/2015 (Veterinærkontrolbekendtgørelsen for indførsel af avlsmateriale, animalske biprodukter og afledte produkter) § 4, stk. 2 skal den danske importør søge om tilladelse til indførsel af produkter, som er omfattet af artikel 48 og dermed er ikke harmoniserede produkter. Produkter, der ikke er harmoniserede, kan ikke frit omsættes i EU.
 
Find link til Forordningen om animalske biprodukter og Gennemførelsesforordningen samt Veterinærkontrolbekendtgørelsen under "Lovstof og regler" herunder.

Efter modtagelse af ansøgningen tager modtagerlandets myndigheder stilling til, om modtagelsen kan tillades, og sender besked tilbage til afsenderen med tilladelse eller afslag. I nogle tilfælde vil modtagerlan​dets myndigheder ønske yderligere dokumentation for at kunne vurdere, om modtagelsen kan tillades; i dette tilfælde vil afsenderen skulle sende dette til modtagerlandets myndigheder.

Hvis modtagerlandets myndigheder giver en tilladelse, medsendes indførselsbetingelser for produktet.

Tilladelsen vil typisk være tidsbegrænset. Når tilladelsen er udløbet, skal afsenderen på ny søge om tilladelse til udførsel af produktet fra Danmark.

Afsenderen sk​al udfylde et handelsdokument i TRACES vedr. forsendelsen. 
 
 
Lovstof og re​gler
 
 
Ændret 18. august 2021