Animalske biprodukter fra rugerier kategoriseres på følgende måde:
Kategori 2 materiale:
- selvdøde, daggamle kyllinger
- befrugtede, uklækkede æg med selvdøde kyllinger (lysning på dag 18)
Det gælder både, når der er tegn på sygdom og/eller forøget dødelighed, samt når der ikke er tegn på sygdom og dødeligheden ligger inden for det normale. (art 9, litra f, punkt i og iv i forordningen om animalske biprodukter 1069/2009).
Kategori 3 materiale:
- æg og kyllinger, der destrueres som følge af laboratoriemæssig påvisning af salmonella i oprindelsesbesætning eller på rugerier, når der ikke er tale om salmonellose. Det vil sige, når der ikke er kliniske tegn på salmonellose.(artikel 10, punkt k, ii, første pind + punkt iii i forordningen om animalske biprodukter 1069/2009)
- befrugtede, men uklækkede æg, før lysning på dag 18 (artikel 10, punkt k, ii, første pind)
- ubefrugtede æg og æggeskaller. (artikel 10, punkt k, ii), første pind)
- daggamle kyllinger, som aflives af kommercielle årsager, fx hanekyllinger (artikel 10, punkt k, iii)
Rugerierne skal sortere animalske biprodukter i henholdsvis kategori 2 materiale og kategori 3 materiale på rugeriet. Hvis det ikke sorteres betragtes det hele som kategori 2 materiale.