Køkkener i børneinstitutioner, efterskoler og bosteder

Køkkenet i en børneinstitution, en efterskole eller et bosted skal overholde regler om indretning, køkkenhygiejne mm., hvis institutionen tilbereder eller serverer mad.

​​​​​​​​​​Køkken i børneinstitution, fritidsordninger mv.

Når køkkenet tilbereder eller serverer mad for børn og unge, betragtes det som en fødevarevirksomhed. Køkkenet skal derfor overholde reglerne om hygiejne mv. Det gælder f.eks. vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skolefritidsordninger og klubtilbud, der ofte laver mad til børnene. 

Hvis madlavningen kun ser sjældent, kan der  være tale om en fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. 

Se autorisationsvejledningens afsnit 7.4 Institutioner med begrænset behandling af fødevarer - under bagatelgrænsen

Køkken på efterskole

Køkkener på efterskoler, som tilbereder mad til elever og voksne, skal være registreret på lige fod med kantiner på andre uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. ​Efterskolekøkkener skal overholde regler om hygiejne mv. 

Eleverne må gerne hjælpe med madlavning som en del af skolens praktiske drift, selvom køkkenet er en registreret fødevarevirksomhed.

Hvis elevernes køkkenaktiviteter kun foregår som en del af en skemalagt undervisning, f.eks. hjemkundskab, gælder helt andre regler, og der er ingen krav om registrering af køkkenet.

Se autorisationsvejledningens afsnit 5.6 Undervisning i madlavning - privatsfære

Køkken på bosted

Køkkener på bosteder (leve- og bomiljøer), som anretter eller tilbereder mad til beboere, skal være registreret på lige fod med andre køkkener.

Køkkenet kan i nogle tilfælde høre til privatsfæren, typisk hvis beboerne selv laver maden med pædagogisk støtte.

Beboere har i mange tilfælde adgang til fælleskøkkenet på et bosted, også selvom køkkenet er en registreret fødevarevirksomhed. Dette er ikke i strid med hygiejnereglerne, men køkkenet skal indrette sine arbejdsgange efter dette.

Køkkenet kan f.eks.

  • dedikere et køleskab til mad og drikke, som beboerne altid har adgang til
  • holde udvalgte skabe og skuffer låst
  • aftørres køkkenbord og eventuelle overfalder/håndtag mv. grundigt af før den daglige madlavning

Se autorisationsvejledningen afsnit 5.2 Institutionskøkkener – registrering eller autorisation

Læs mere

Reglerne for egenkontrol og indretning er de samme for institutionskøkkener som for traditionelle fødevarevirksomheder.

Læs mere om egenkontrol og risikoanalyse

Læs mere om hygiejne og indretning af fødevarevirksomhed

Fødevarer skal beskyttes mod forurening i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled. Enhver håndtering af fødevarer skal derfor ske i egnede lokaler, så det kan foregå hygiejnisk forsvarligt. Dele af fremstillingsprocessen – nemlig varmebehandlingen – kan dog foregå udendørs, hvis det foregår hygiejnisk forsvarligt.

For tilberedning af bålmad gælder derfor, at klargøring af maden skal ske i institutionskøkkenet. Det kan dog tillades, at man f.eks. vasker og skræller kartofler og gulerødder udendørs, når det sikres, at der ikke efterfølgende sker forurening af fødevarerne. F.eks. skal der være et egnet sted til at tappe rent vand til at skylle og koge de rensede grønsager. Det er institutionens ansvar, at børnene ikke bliver syge af maden.

Institutionen må vurdere, hvilken mad der er forsvarlig at have med på tur, når temperaturen ikke kan holdes på max. 5°C, og i hvor lang tid det kan foregå. Føde varer med kølekrav bør normalt ikke være udenfor køl i mere end 3 timer.

Det er meget vigtigt, at rester af letfordærvelige madvarer kasseres efter frokosten.

Mange institutioner har gode erfaringer med at lave "madkurve", hvor de letfordærvelige madvarer pakkes i køletasker m ed køleelementer, og andre madvarer som rugbrød og grønsager pakkes for sig.

Børnene kan selvfølgelig også have deres madpakker i egne rygsække. Så skal der tages hensyn til manglende kølemulighed ved valg af pålæg. 

Børn og elever kan inddrages i madlavningen, både i børnehaver, i skolers kantiner og på efterskoler, hvis inddragelsen er hygiejnisk forsvarlig i det konkrete tilfælde. Der skal f.eks. være så meget plads i køkkenet, at man kan holde råvarer og færdig mad adskilt, selv om der er mange om at lave maden. 

Under tilberedningen skal der være personale til stede, som kan instruere børnene tilstrækkeligt om hygiejne. Og personalet skal sikre, at maden fremstilles på en hygiejnisk forsvarlig måde.​

God personlig hygiejne

Børnene skal opfylde de samme krav til personlig hygiejne som personalet.

Børnene skal lære: 

  • at vaske hænder grundigt: 
    • før madlavningen
    • imellem urene og rene processer
    • efter toiletbesøg
    • efter nysen og hosten
  • at næse- og hårpilleri er forbudt
  • at rå æg, kød og fisk kræver ekstra opmærksomhed 
  • at forklæder er praktiske og smarte

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at børnene kun får opgaver, der indebærer en begrænset hygiejnisk risiko – f.eks. at skære brød, kager, frugt eller grønsager.

Krav til beklædning ved køkkenarbejde​

Det er op til den enkelte skole at vurdere, hvad en egnet beklædning vil være til køkkenarbejdet. Der er ikke krav om hårnet eller hvide kitler til skoleeleverne. Forklæder til alle og en hårelastik til de langhårede vil i de fleste tilfælde være en god ide.​

Til køkkener i institutioner